Min berättelse

Min berättelse

Jeg er ekstremt visuel!
Jeg har altid vidst jeg skulle male!
I min, noget så usædvanligt, som lykkelige barndom kastede jeg mig altid over farver og papir, blyanter, vandfarver, osv.
Hele mit liv har jeg higet efter, og søgt hen imod, at arbejde med billeder og billedlige udtryk.

Da jeg skulle i uddannelse søgte jeg naturligvis ind på Grafisk linie, men da man skulle søge på to linjer, endte jeg 3½ år efter som Maskinarbejdersvend…
Jeg sagde op samme dag jeg var udlært!

Det der interesserede mig mest at lære i uddannelsen var klart teknisk tegning hvor de eneste topkarakterer også faldt…

Jeg tog et kursus som indendørsarkitekt samtidig med min uddannelse, igen for at tegne, lære perspektivtegning og elementforståelse.

Jeg kom så på en stor byggeplads som smed og maskinarbejder, men fik hurtigt ”krabbet mig ind” så jeg sad på tegnestuen.
Der, i mit rette element, rettede jeg tegninger, tegnede og byggede modeller af bygningerne.

Jeg flyttede så til København.
Jeg fik rengøringsjob…
Jeg vidste jo godt jeg burde male, men travlhed gjorde at jeg slog mig på foto.
Jeg begyndte at sælge især mine rejsebilleder, og flere af dem endte på forsider…

Jeg arbejdede også ofte med diasshows, og senere PowerPoint og Webdesign, igen fordi min interesse jo lå i det visuelle.

Så kom de endnu mere travle år som ægtemand og far for to vidunderlige poder.
Jeg startede et rengørings og vinduespoleringsfirma i 1989, for det kunne jeg jo, og det er drevet med stor succes siden.
Ethvert overskud blev straks brugt til rejser, som er den helt store interesse også. 84 forskellige lande er det blevet til, indtil nu, og der er fotograferet ivrigt overalt.

En dag pudsede jeg vinduer hos en dygtig kunstmaler, ven og musiker, Carsten Dahl.
Jeg fik lov at komme med ind og se Carsten male, og jeg blandede mig vidst ivrigt.
”Det blev da meget godt”, udbrød han til sidst, ”Sig mig; maler du?” ”JA”, fløj det ud af munden på mig. ”Hvad har du malet?” spurgte han. ”Ikke noget endnu” svarede jeg, men jeg VED jeg skal… kan,,, og at jeg VIL,,,!”

DET satte gang i mig!
Jeg fandt en mand der solgte alt sit malergrej… han havde købt det BEDSTE af det bedste grej, men det skulle ikke være alligevel.
For få tusind kroner fik jeg alt det udstyr jeg skulle bruge… og så i top kvalitet; lysægte oliefarver, hørlærreder, pensler, spartler staffelier osv. osv…. og SÅ gik jeg i gang!
Første gang i mit liv hvor jeg malede et billed, og hvor jeg satte en klat UltraMarine oliefarve på et hørlærred, var i juni 2016.
Resultatet, og den respons jeg fik, gav mig virkelig mod på at fortsætte!

Nu er ungerne fløjet fra reden, og jeg forsøger, stadig i hård kamp mod indgroede vaner, at frigøre tid til det jeg egentlig vil; male!
Problemet er at det jo altid kan vente, og at jeg arbejder bedst under pres, så jeg ELSKER bestillingsopgaver, kommende udstillinger og deadlines ?

Min far var kunstmaler.
Det fandt jeg ud af da jeg endelig mødte ham 10 måneder før hans død…
Selv om han holdt det mest for sig selv havde han en god streg som jeg sagtens kan genkende lidt…
Jeg elsker hans malerier, og de vil aldrig forlade mig…

Jeg bruger meget bevist musik når jeg maler.
Det giver både energi, inspiration og fordybelse.
Der er altid knyttet et bestemt musikstykke til mine billeder.
Det kan være det jeg høre mens jeg maler, eller inspiration før jeg går i gang, eller det perfekte musikstykke jeg finder efter værket er færdigt.

Jeg ved godt en kunstner bør ”lægge sig fast på en stil så man altid kan kende kunstneres værker…” men det nægter jeg!
Jeg forbeholder mig retten til at lege, udforske, afprøve, udvikle, udfordre,,, og i det hele taget køre frem på en alt andet end sikkert, forudsigeligt og stringent måde.

Jeg maler alt lige fra værker hvor publikum siger: Er det et foto?” og til mere abstrakte værker.

Jeg ved også godt at en kunstner ikke skal forelske sig i sine egne værker… for så ender man jo som kunstsamler… men hvor ER det svært at lægge hele sin sjæl, og alle sine evner, i et maleri, og det så straks bliver solgt og går ud af døren, ud i verden… Jeg prøver at sætte prisen så det kompensere lidt, men jeg er ikke grådig og nyder jo at mine værker hænger mange steder til glæde. Men jeg har svært ved at slippe, og siger hver gang: ”Nu må du love mig at sende et billed af mit maleri når det er kommet op og hænge…

Og hvor jeg så nyder at se at nogen vil have mine værker på deres væg!
Det er en gave!

Og hvor er det en stor gave at jeg endelig er landet som kunstmaler!
For jeg ER ekstremt visuel!

TAK for din interesse!